5 fejl bilister begår hver dag

Der begås hver dag mange større og mindre fejl i trafikken og de danske veje er ingen undtagelse for gængse fejl, der nemt kan undgås med mindre vaneændringer. Se de 5 typiske fejltagelser som bilister begår hver dag.

1. Kørsel i venstresporet på motorvejen

  • "Højre er den hånd du skriver med"
  • "Højre er den side rattet i din bil ikke sidder i"
  • "Højre er den side længest væk fra de modkørende biler"

Huskeregler er der mange af, men ikke desto mindre glemmer mange bilister at holde til højre på motorvejen.

En stikprøve foretaget af Vejdirektoratet viser, at selv hvis få personer kører i venstre- eller midtersporet på motorvejen uden grund, så kan det skabe gener for mange og samtidig forårsage farlige situationer, hvor bilister ikke holder afstand eller overhaler indenom.

Derfor skal vi alle være mere opmærksomme på at holde os i højre vejbane og kun bruge venstre vejbane eller en eventuel midterbane til overhalinger. Hvis vi gør det vil trafikken på de danske motorveje være mere glidende, og så får vi ovenikøbet større trafiksikkerhed.

2. For sent blink ved vognbaneskift på motorvej

I 2003 blev det lovpligtigt at blinke ved vognbaneskift på motorvej, og det er heldigvis også langt de fleste af os, der husker at gøre det. Der er bare ét problem: en undersøgelse viser, at danskerne tager for let på det, når de kører bil. Derfor er der også mange af os, der blinker for sent, og det er uhensigtsmæssigt.

Hvis blinket skal have den ønskede effekt, så skal vi blinke før, vi drejer på rattet, så de andre bilister opfatter det, inden vognbaneskiftet sker.

Få gode råd til dig som bilist fra OK

3. For tidlig sammenfletning

Du kender måske følelsen af at opdage en sammenfletning længere fremme og allerede have lyst til at lede efter en løsning. Tanken er egentlig god, men i praksis foretager mange af os alt for tidlige sammenfletninger. Det gælder nemlig om at vente med at flette til sidste øjeblik, så vejens kapacitet udnyttes bedst muligt.

Forestil dig at bilerne skal flette sammen som en lynlås der, hvor vognbanerne føres sammen – hvis vi alle gør det, så går sammenfletningen meget lettere.

Få gode råd til dig som bilist fra OK

4. Fejl ved tankning

Tankstationen er det fjerde sted, hvor rigtig mange fejltagelser finder sted. Enten glemmer vi, hvilken side tankstudsen sidder i eller fylder forkert brændstof på bilen. Særligt forkert brændstof på bilen kan være en rigtig dyr fornøjelse.

Faktisk sker det, ifølge FDM, for omkring 20 danskere dagligt, og er du én af dem, er det vigtigste, at du ikke starter motoren – og hvis den allerede kører, er det meget vigtigt, at du slukker den, så snart du opdager fejlen. Herefter kan du kontakte vejhjælp og gøre dem opmærksomme på, at bilen ikke må startes ved afhentning.

Læs mere om OK Bilforsikring

5. For slap bremsning

Mange kan blive lidt forskrækkede, når bremsepedalen vibrerer, når vi bremser hårdt. Men det skal ikke forskrække os. Faktisk er det, ifølge FDM, rigtig godt for din bils bremsesystem, hvis du ind i mellem foretager en hård opbremsning – naturligvis uden biler bag dig! Det holder nemlig dine bremser fri for støv og rust, så levetiden forlænges.

Vi kan alle komme til at begå fejl i trafikken, men hvis vi alle arbejder på at forbedre vores uvaner, så går det hele lidt mere glat og sikkert.

Få gode råd til dig som bilist fra OK
top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem