
Få et jordvarmeanlæg og spar 50 % på varmeregningen
Der er mange penge at spare, hvis du i dag opvarmer dit hus med olie, træpiller eller gas og skifter til en jordvarmepumpe. Særlig attraktiv er jordvarmepumpen til dig, der bygger nyt hus.
Har du spørgsmål til en jordvarmepumpe, er du altid velkommen til at ringe til os på 89 32 24 46.

Hvad er jordvarme?
Et jordvarmeanlæg anvender solens energi, som er oplagret i jorden, til at opvarme både luft og brugsvand til din bolig.
Om du omtaler det som jordvarmeanlæg, jordvarme eller jordvarmepumpe har ikke den store indflydelse, for der refereres til den samme løsning.

Hvad koster jordvarme?
Sammenlignet med de øvrige varmepumpetyper, er jordvarmepumpen den dyreste løsning at installere.
Installationsprisen for et jordvarmeanlæg er fra ca. 160.000 kroner. Hvis anlægget installeres i forbindelse med nybyggeri, kan det i nogle tilfælde gøres billigere.
Vejledende priser for et jordvarmeanlæg inkl. montering ift. boligstørrelse:
- 140 m2: 185.000 - 205.000 kr.
- 200 m2: 195.000 - 215.000 kr.
- 250 m2: 215.000 - 235.000 kr.
- 300 m2: 225.000 - 245.000 kr.
Hvorfor er jordvarme dyrere at installere?
Den primære årsag til, at jordvarme har en højere installationspris end øvrige varmepumpetyper såsom luft til vand-varmepumpen er, at der i forbindelse med installationen skal graves slanger ned på din grund.
Af denne årsag er der naturligt mere arbejde forbundet med installationen.
Hvad afgør prisen på et jordvarmeanlæg?
Prisen på et jordvarmeanlæg afhænger af mange forskellige faktorer. Nedenfor kan du se nogle af de forhold, som har indflydelse på prisen.
Boligens areal (antal kvadratmeter) har stor betydning for prisen på anlægget. Det skyldes, at det oftest vil kræve en kraftigere varmepumpe at opvarme en bolig på 300 m2 fremfor en mindre bolig på 100 m2.
Hvis du bor i en bolig med dårlig isolering, har det stor indflydelse på, hvor meget varme jordvarmeanlægget skal kunne producere grundet eventuelle varmetab.
Derfor vil det typisk være dyrere at have jordvarme, hvis din bolig er dårligt isoleret. Som udgangspunkt skal dit loft være isoleret med 250 mm for at opnå den optimale effekt.
Dit forbrug bestemmer, hvor stor en ydeevne anlægget skal have. Det er derfor afgørende, at du kender dit forbrug i kWh (kilowatt-timer).
En tommelfingerregel på det område er, at en bolig på 100 m2 med et gennemsnitligt varmeforbrug har behov for omtrent 10.000 kWh om året.
Udover dit forbrug har jordslangens længde samtidig en markant effekt på anlæggets effektivitet. Jo længere jordslangen er, desto mere varme optager den, og jo flere kWh kan anlægget producere. Under normale omstændigheder bør slangens længde være mellem 200 og 300 meter lang.
Det stiller samtidig krav til, at din grund/have har en størrelse på minimum 300-400 m2. Slangen lægges ned i 1 meters dybde for at kunne give det mest optimale resultat.
Anlæggets kvalitet er heller ikke helt uvæsentlig. Udover at det er med til at afgøre prisen på anlægget, påvirker det samtidig effektiviteten samt levetiden.
Et varmeanlægs effektivitet måles i SCOP-værdi. Værdien indikerer, hvor mange kWh varme anlægget producerer for hver kWh el, anlægget selv forbruger.
Hvad kræver det at få jordvarme?
Jordvarme er ikke en mulig eller en ideel løsning for alle typer af boliger.
Herunder gennemgår vi de vigtigste forhold, som du bør undersøge, såfremt du overvejer et jordvarmeanlæg som din fremtidige varmeløsning.

Jordtypen på din grund spiller en afgørende rolle for, om du opnår optimal effektivitet ved et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg opsamler mere energi i lerholdig jord end i sandet jord. Dette er forårsaget af, at fugten i jorden afgiver varme.
Ved etablering af jordvarme gælder tommelfingerreglen, at du skal bruge dobbelt så meget jordslange, som du har kvadratmeter hus, der skal opvarmes.
Jordvarmeanlægget kræver derfor også en vis størrelse udeareal, da slangernes graves ned med en afstand på omtrent 1 meter.
Et jordvarmeanlæg kræver derfor i de fleste tilfælde et udendørsareal, der er dobbelt så stort som huset.
For at du kan få jordvarme, skal du lave en ansøgning til din kommune, hvor du bliver bedt om at komme med en række forskellige oplysninger om installationen og anlægget.
Hos OK hjælper vi dig naturligvis gerne med ansøgningsprocessen, så du slipper for besværet.
Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg?
Jordvarmeslangen placeres under jorden, hvor den optager energien. Varmepumpen generer varmen og distribuerer den videre ind i boligen. Udover opvarmning af boligen kan jordvarmeanlægget samtidig anvendes til at generere varmt brugsvand.
Da jordvarmeanlægget udvinder og opsamler den energi, som kommer fra solen, skabes der naturligvis mest energi, når solen skinner. Anlægget virker også, selvom det er overskyet, hvilket andre grønne energikilder har svært ved i tilstrækkelig grad.
Opvarmer både bolig og brugsvand

Fordele ved jordvarme
Der er en række fordele forbundet ved installationen af et jordvarmeanlæg. Dem giver vi dig herunder.
Med et jordvarmeanlæg kan du reducere din varmeregning helt op til 50 %. Der er i særdeleshed store besparinger at hente, hvis du i dag anvender oliefyr.
Som varmekilde er et jordvarmeanlæg enormt driftssikkert og har en lang levetid. Investeringen er forbundet med høje etableringsomskostninger, men allerede efter få år har anlægget tjent sig hjem.
Varmen fra solen ligger allerede i jorden - hvorfor ikke udnytte det til din fordel?
Energi fra et jordvarmeanlæg er en aldeles miljøvenlig og bæredygtig varmeløsning, som reducerer dit CO2-udslip helt op til 75 % sammenlignet med andre varmeløsninger.
Udover et årligt serviceeftersyn kræver et jordvarmeanlæg ingen vedligeholdelse. Jordvarmeanlægget er et selvdrevent lukket kredsløb.
Det betyder, at du hverken skal påfylde ny væske eller udføre anden form for vedligeholdelse, som der eksempelvis er påkrævet ved et træpillefyr.
Et jordvarmeanlæg er meget støjsvagt, og kan derfor placeres flere forskellige steder i boligen uden, at du og øvrige beboere bliver generet.
Udover de mere funktionelle fordele ved et jordvarmeanlæg, har jordvarmeanlægget også en positiv indvirkning på din boligs værdi.
Da jordvarme er en klimavenlig energikilde og samtidig har en høj installationspris, kan du søge om tilskud til jordvarme.
Få 1.500 kr. i Coop-bonus
Hvis du er medlem af Coop, er der en ekstra fordel at hente med en varmepumpe fra OK. Du får 1.500 kr. i bonus fra Coop, hvis du bestiller en varmepumpeløsning fra OK.
Særtilbud: Lige nu får du hele 5.000 kr. i Coop-bonus, hvis du bestiller OK Nærvarme senest d. 31/8 2023.
Din bonus bliver sat direkte ind på din Coop-medlemskonto.
Få 1.500 kr. i Coop-bonus
Tilskud og fradrag til jordvarme
Da jordvarmeanlægget er en markant grønnere energikilde end traditionelle løsninger, men samtidig har en forholdsvis høj installationspris, ydes der tilskud til jordvarme. Du kan få tilskud til jordvarme, hvis du konverterer fra oliekedel, gasfyr, biokedel eller elvarme. Det er samtidig et krav, at varmepumpen har A++ eller A+++. Derudover skal installation udføres af en VE-montør eller en virksomhed.
Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 % af udgiften, som Energistyrelsen administrerer.
Vi hjælper dig hele vejen med dit jordvarmeanlæg
Når du køber en jordvarmepumpe fra OK, hjælper vi dig naturligvis med at vælge den løsning, der passer bedst til dit behov og giver dig den størst mulige besparelse på din varmeregning.
Vi tager ansvar for hele opgaven og alt det praktiske - indhentning af tilladelser, kommunikation med kommunen, koordinering mellem elektrikere, VVS'ere og gravefolk. Vi tager os altså af alt det praktiske, så du ikke behøver at bekymre dig om noget.

Udvalgte jordvarmeanlæg
Alternativer til jordvarme
Hvis du ikke er sikker på, om et jordvarmeanlæg er den rigtige løsning for dig, kan det være værdifuldt at overveje alternative opvarmningsformer såsom:
Spørgsmål og svar om jordvarmeanlæg
Ønsker du at energirenovere din bolig og investere i en miljøvenlig og besparende varmekilde, kan et jordvarmeanlæg godt etableres, hvis dit haveareal er minimum 80 m2.
Jordvarme egner sig i særdeleshed til nybyggeri, eftersom det arbejde der er i forbindelse med installationen af anlægget er mindre krævende og dermed ofte billigere for dig i sidste ende.
Det skyldes, at det er nemmere at foretage det indledende anlægsarbejde, hvis der ikke allerede er et etableret hus eller have på grunden.
Jordvarme har en forholdsvis høj installationspris, som starter fra ca. 160.000 kr.
Omvendt medfører jordvarmeanlæget en besparelse på helt op mod 50 % på din varmeregning sammenlignet med alternative varmeløsninger. Derved tjener et jordvarmeanlæg sig forholdsvist hurtigt ind igen.
Et jordvarmeanlæg er en miljøvenlig og effektivt varmeløsning, da det anvender varmen i jorden til at opvarme boligen og dens brugsvand. Et jordvarmeanlæg kan producere mere end 3 gange så meget energi, som det forbruger.
Jordslangerne placeres med 1 til 1,5 m afstand til hinanden, hvilket vil sige, at jordvarmeanlægget kommer til at fylde 3-4 m2 for hver kvadratmeter bolig, der skal opvarmes.
Hvis du derfor har en bolig på 130 m2, skal der et sted mellem 200-260 meter jordslange til for at varme boligen op. Det kommer til at fylde 390-520 m2. Det stiller i den forbindelse store krav til arealet af din grund.
Ja. OK leverer jordvarmeanlæg og service på varmepumper til hele Danmark, dog med undtagelse af ikke-brofaste øer.
Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om jordvarme fra OK, er du altid velkommen til at kontakte os på 8932 2446.
Ja det kan du. Uanset hvilken varmepumpe fra OK du vælger, så får du 1.500 kr. i bonus fra Coop. Din bonus overføres til din medlemskonto, når du har betalt varmepumpen – eller når du har lavet en leasing-aftale.
Case: Familien Tvede har valgt en jordvarmepumpe fra OK
Familien Tvede søgte rådgivning om valg af varmeløsning og endte med en jordvarmepumpe fra OK. Det hele er tjent hjem på under 10 år.

Send dit telefonnummer