OK-chauffører underviser elever i trafiksikkerhed på Nivå Skole

Mange danske børn cykler hver dag til og fra deres hjem, skole og fritidsaktiviteter. For at sikre, at det sker trygt og uden fare, underviser mange skoler eleverne i, hvordan de cykler sikkert i trafikken. På en række skoler landet over hjælper energiselskabet OK med at gøre børnene endnu mere opmærksomme i trafikken.

Fra april og hen over sommeren besøger OK adskillige skoler og tilbyder undervisning med fokus på at gøre børnene mere bevidste om, hvordan de skal forholde sig, når de møder en tonstung lastbil i trafikken. På onsdag den 14. maj er det Nivå Skole, som får besøg af en OK-chauffør. Her lærer børnene blandt andet, hvor de skal placere cyklen, når de møder en lastbil, som skal svinge til højre.

”Det er vigtigt, at børn føler sig trygge og godt klædt på til at færdes sikkert i trafikken. Vi er rigtig glade for, at vi med OK på Vej og vores besøg kan hjælpe børnene med at være ekstra opmærksomme og gøre deres ture mere sikre,” siger Christian Würtz Honoré Askjær, der er chauffør og en del af undervisningsteamet i OK.

Opmærksomhed i trafikken
Mens tankvognen står i skolegården, tilbyder OK-chaufførerne eleverne i 6. klasse mulighed for at komme op i førerhuset. Her kan de opleve, hvor udfordrende det kan være for chaufførerne at opdage cyklister, der er tæt på lastbilen i trafikken.

Hovedformålet er at gøre børnene mere opmærksomme på, hvordan de passer på sig selv, når de møder lastbiler i trafikken. Det er med til at skabe trygge og sikre rammer om det aktive liv, som mange børn har, hvor cyklen spiller en central rolle i forhold til at komme rundt.

”Når vi kommer ud på skolerne, oplever vi, at børnene faktisk bliver overraskede over, hvor lidt vi som chauffører kan se tæt omkring lastbilen. Det gør stort indtryk, når de sidder i førerhuset og opdager, hvor mange blinde vinkler der er, og den viden kan de tage med sig på cykeltur,” siger Christian Würtz Honoré Askjær.

Fakta:
Antallet af ulykker med børn i trafikken stiger fra 10-12-års alderen, når børnene begynder at færdes mere på egen hånd i trafikken (Vejdirektoratet).

12. maj. 25
  • OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
  • OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
  • OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.

Relaterede fotos

Download fotos til brug i dit pressemateriale

Kristoffer Weibel
Kommunikationskonsulent
Rikke Bue Laumark
top