Lokalsporten på Møn

Hold sammen og brug hovedet!

Der var jubel på tilskuerrækkerne, da Møns Fodbolds U14 drenge blev sjællandsmestre i juni i år. Holdet fra Møn var ellers ikke storfavoritter til at vinde U14 Drengerækken. Tre af spillerne var for unge og til stor overraskelse for modstanderne hed en af spillerne, Hannah, og ja, var en (mega-sej) pige. Men pokalen gik til Møn!

I følge trænere, ikke mindst fordi der blev spillet klogt. Møn-spillerne brugte hovedet mindst lige så meget som benene i de afgørende kampe - og så udviste de et helt enestående sammenhold.

OK støtter sporten i hele Danmark

Lokal opbakning gi’r kroner i klubkassen

Sammenhold er en vigtig kvalitet i Møns FK, og det afspejler sig også i den store opbakning til klubben fra de lokale bilister. Mønboernes tankninger udløste i år en udbetaling fra SuperBrugsen og OK på godt 52.000 kr. Penge, som især bruges på klubbens ungdomshold.

"Vi har i denne sæson fået mange nye, unge spillere til klubben", fortæller formanden for Møns FK, Leif Rasmussen, og fortsætter:
​"Vi har ca. 260-270 medlemmer, og vi har hold med i alle rækker fra U 5 – U 15. Og så støtter vi vores børn og unge, så de kan deltage i turneringer. I maj havde vi seks-syv hold med i Giraf Cup i Nakskov." (stævne for U5-U10-spillere, som afholdes i Knuthenborg Safaripark. red.)

Og vi arbejder med at få en venskabsklub i Litauen for årgangene U 14 – U 16. Vi håber så på, at der bliver mulighed for udvekslingsture for de unge.

Fællesskabet rækker ud over banen

"Det er vigtigt for os, at vi udvikler børnene og de unge socialt og til fællesskab. Derfor holder vi også arrangementer uden for banerne. Her i forsommeren havde vi for eksempel Champions League finale-aften med fællesspisning, og her deltog ca. 45 unge".

"Og også i sådan nogle sammenhænge er vi meget glade for aftalen med OK og SuperBrugsen, som er en vigtig støtte i lokalområdet", siger formanden.

top