Varde Kommune har fået tankkort på deres mobiler

Når OK udvikler nye løsninger, er det ikke for innovationens skyld – det er for kundernes. Et godt eksempel er det nye mobil-tankkort.

Digital løsning der gør hverdagen nemmere

Sammen med Varde Kommune har OK arbejdet på at finde en digital løsning, der gør det nemmere at administrere tankkort og tanke brændstof i hverdagen.

”Det gjorde vi, fordi vi synes, det er spændende at være med til at udvikle noget nyt. Og fordi vi kunne se potentialet i at være med til at sætte vores aftryk på løsningen,” siger Henrik Saarup Mortensen, udbudskonsulent i Varde Kommune.

Testet af hverdagen

Henrik Saarup Mortensen fortæller også, at det har krævet tid og energi at være med til at udvikle løsningen.

Da han for tre år siden blev spurgt af OK, havde han på forhånd sikret sig, at der var nogle kolleger, som ville bruge noget tid på at teste og komme med input.

Varde Kommune bruger OK's mobil-tankkort

OK’s mobil-tankkort har effektiviseret vores arbejdsgange. Både på vejene og på kontoret

Henrik Saarup Mortensen, udbudskonsulent i Varde Kommune

Tank med mobilen

Løsningen indeholder et mobil-tankkort, en app og administrative funktioner i OK’s digitale selvbetjeningsunivers, Min OK. Med dén løsning kan du administrere alle tankkort – ét og samme sted.

”Det var vigtigt, at det ikke kun var mig, som kunne se idéen i løsningen. Vi fik samtidig nogle ildsjæle med, som også kunne se potentialet i at være med til at udvikle løsningen, og som havde tålmodighed til at tage en aktiv rolle,” siger Henrik Saarup Mortensen.

Mobiltelefon med OK's app på skærmen og tankpistol i baggrunden

Nemt at tanke og administrere

To af de medarbejdere i kommunen, der blev spurgt, er Dorte Boye Pedersen, sekretær hos Ældreområde Øst, og Susanne Junge. Nogle af de udfordringer, mobil-tankkortet har løst, kan andre kommuner nok genkende.

Med flere brugere af bilerne sker det f.eks., at medarbejderne glemmer koderne til tankkortene. Et andet eksempel er svindel med kort, hvor nu tidligere medarbejdere udnyttede kort til at tanke privat. Det sker ikke med den nye løsning.

Mere effektive arbejdsgange

"Sikkerheden og det, at det er driftssikkert, er noget af det vigtigste i forhold til løsningen," siger Dorte Boye Pedersen og uddyber: "Det er nu landet rigtig godt, og i det daglige fungerer det bare, og løsningen er god og smart."

Susanne Junge er enig. "Løsningen har effektiviseret vores arbejdsgange – både for medarbejderne, som skal tanke, og for os der sidder på kontoret og skal styre det," siger hun.

Varde Kommune bruger OK's mobil-tankkort

Får kunderne med på rejsen

For OK har samarbejdet med Varde Kommune været guld værd. ”Det betyder rigtig meget, når vi skal udvikle en løsning til vores kunder, at vi gør det sammen med vores kunder. Gennem Varde Kommune har vi lært rigtig meget om behov og udfordringer,” fortæller Charlotte Holze, Key Account Manager i OK.

”Det har givet os mulighed for at fange nogle af de børnesygdomme, der altid vil komme, når man udvikler en ny løsning,” siger Charlotte Holze. ”Med hjælp fra Varde Kommune er løsingen blevet så optimal, at vi nu er klar til at køre ud i fuld skala,” slutter Charlotte Holze.

Vil du høre mere? Ring til os på 89 32 23 99.

top