Kamstrup har ladestandere til både medarbejdere og gæster

Kamstrup, der udvikler løsninger til måling af energi- og vandforbrug, har taget endnu et skridt i den klimavenlige retning. På virksomhedens hovedkontor i Skanderborg har man nemlig fået etableret ladestandere fra OK, der gavner både medarbejdere og besøgende.

Et naturligt næste skridt

Hos Kamstrup er ambitionen at optimere hele verdens energi- og vandforbrug. Derfor var muligheden for at lade elbilen ved virksomheden også en naturlig forlængelse af det, Kamstrup arbejder for.

"Det at få ladestandere op er godt for det formål, Kamstrup har som virksomhed, og det er godt for vores medarbejdere, at de kan få ladet deres elbil på arbejdspladsen", siger Michael Stubbe, der er Vice President HR i Kamstrup.

Hør mere om ladestandere fra OK på 70 12 12 33 

Kamstrup Michael Stubbe ved elladestander

Både til medarbejdere og gæster

Flere af virksomhedens medarbejdere har allerede købt elbil, og lytter man på vandrørene, kan man høre, at flere og flere overvejer det samme.

Den beslutning vil Kamstrup gerne støtte, og derfor giver det god mening at opstille ladestandere, hvor medarbejdernes biler alligevel holder flere timer om dagen. Desuden har man gjort laderne tilgængelige for virksomhedens gæster.

Læs mere om ladestandere fra OK

Kamstrup-medarbejder ved elladestander med kontorbygning i baggrunden
Flere og flere af vores gæster kommer i elbil, og derfor er det vigtigt for os at tilbyde dem at lade bilen, når de er på besøg
Michael Stubbe, Vice President HR i Kamstrup

Dine fordele med OK ladestandere

Ladestandere til erhverv på den lette måde

Komplette ladeløsninger med drift og service inkluderet

OK står for installation og teknisk support af ladestanderen

Konkurrencedygtige priser

Nem administration og ladning med OK's app

Tilgængelig 24/7

Løbende dialog med OK

Ladestanderne er etableret på to af Kamstrups parkeringsarealer, og ud fra den erfaring man får, er der planer om at opsætte flere. En vigtig del af læringen er også den løbende dialog mellem Kamstrup og OK.

I dialogen er der fokus på, hvor stort Kamstrups behov er, om ladestandertypen passer til behovet, og hvordan Kamstrup bedst muligt kan give medarbejderne mulighed for at lade. Og opstår der spørgsmål, står OK klar til at hjælpe.

Hånd med chip ved OK elladestander

Fakta om ladestanderne hos Kamstrup

Faktureres forskelligt afhængigt af, om det er medarbejdere med firmabil, medarbejdere med privat bil eller gæster, der anvender ladestanderne

OK ejer, drifter og servicerer de seks ladestandere

De seks ladestandere er fordelt på to adresser hos Kamstrup

Ladestanderne har hver især to ladepunkter med 11 kW AC

top