NCG har valgt en skalerbar ladeløsning

Hvordan skal man som bilforhandler agere på markedet for ladeløsninger til de mange elbiler, som kommer på vejene? Nic. Christiansen Gruppen (NCG) har fået en løsning fra OK, som giver forhandlerne mulighed for at skalere i fremtidens uforudsigelige marked.

OK leverer løsninger til forhandlere og kunder

NCG har de seneste år haft fart på i forhold til at gøre ladeløsninger tilgængelige hos deres retail-forretninger. Her har OK leveret løsninger, ligesom forhandlerne nu også anbefaler OK's hjemmeladeløsninger til kunder, der køber el- eller hybridbil.

"Det vigtigste er, at vi sammen med OK har en smart og fleksibel løsning i dette marked, hvor det er en udfordring at forudsige præcis, hvad behovet bliver,” siger Peter Meier Jæger, som er E-Mobility Specialist hos NCG.

Forhandlere ser ind i voksende marked

En af NCG's forhandlere er Bayern AutoGroup A/S Aarhus, og ligesom øvrige forhandlere blev de spurgt om, hvilken løsning de kunne tænke sig til deres forretning og værksted. Til daglig har forhandlerne nemlig fingeren på pulsen og kan hjælpe med at se ind i nuværende og fremtidige behov. I Tilst resulterede det i fire ladestandere med to udtag hver og to ladestandere med ét udtag.

"Vi har behov for en løsning til vores demobiler, til klargøring, værksted og firmabiler, og vi skal kunne kategorisere, hvad hver enkel ladning går til,” siger Stephan Sørensen, Salgsdirektør i Bayern AutoGroup A/S Aarhus.

To mænd i elbil - NCG har fået ladeløsning fra OK
Det var vigtigt, at vores forhandlere var med i dialogen omkring løsningen
Peter Meier Jæger, E-Mobility Specialist i NCG

Skalerbarheden er vigtig

Hos NCG og Bayern Group-forhandleren er der både behov for DC-ladere (lynladere) samt AC-ladere. Begge typer er nødvendige og dækker det samlede behov. Ladestanderne med to udtag er placeret i grupper af fire ladestandere, som i alt er på 32 ampere.

”Det, at vi kan balancere strømmen, er rigtig smart for os, da det giver en fornuftig ladeeffekt, at strømmen ligger og fordeler sig mellem de fire standere, når alle er tilsluttet en bil. Derudover er der trukket det nødvendige kabel, og tavlen er sat op til, at vi kan udvide antallet af ladestandere,” siger Peter Meier Jæger.

Dine fordele med OK ladestandere

Ladestandere til erhverv på den lette måde

Komplette ladeløsninger med drift og service inkluderet

OK står for installation og teknisk support af ladestanderen

Konkurrencedygtige priser

Nem administration og ladning med OK's app

Tilgængelig 24/7

Et interessant samarbejde

Hos NCG er man glad for samarbejdet med OK. Både på grund af den attraktive løsning og muligheden for at komme med forslag i forhold til forhandlernes behov.

”OK har lyttet til vores behov og idéer. Det er ikke alt, som har kunnet lade sig gøre i forhold til de forslag, vi har haft, men tilliden bygger også på, at OK som leverandør ikke lover mere, end man kan holde. Produktet, OK tilbyder, er ideelt til os. Endnu en fordel er den serviceaftale, vi har med OK, som betyder, at vi nemt kan få hjælp, og hvis der er en fejl, bliver den hurtigt rettet,” siger Peter Meier Jæger.

top