Hvad består kWh-prisen af?
Prisen for en kWh består af dit elforbrug, distribution, afgifter og moms. Det er kun selve strømprisen på dit elforbrug, som du kan påvirke – den afhænger nemlig af udbud og efterspørgsel.
Den grønne omstilling har medført mere sol- og vindproduktion i Danmark, hvilket i perioder har resulteret i meget lave – eller ligefrem negative spotpriser. Det betyder, at der er kommet nogle begreber i elmarkedet, som forklarer prisudviklingen på en given dag.
Lad os starte med, hvordan din elpris bliver sammensat, og hvordan vejrfænomener har indflydelse på elmarkedet – helt enkelt.
Prisen for en kWh består af dit elforbrug, distribution, afgifter og moms. Det er kun selve strømprisen på dit elforbrug, som du kan påvirke – den afhænger nemlig af udbud og efterspørgsel.
I dag fylder elpriserne langt mere på bundlinjen end for bare få år siden. Krige og uroligheder har været med til at skabe store udsving på energimarkederne, og sikkerheden sendte elpriserne markant op. Det har gjort det sværere for mange virksomheder at bevare overblikket. Samtidig er flere sol- og vindparker kommet til, og omstillingen har skabt nye valgmuligheder, når virksomheder skal vælge elaftale.
Markedsanalytiker i OK
Johannes har mange års erfaring med handel i naturgas- og elmarkedet og bidrager med indsigt i, hvordan du håndterer markedets risici og forstår energimarkederne.
Bliv klogere på elaftaler
Duck curve er et begreb, der viser prisudviklingen for et bestemt døgn, hvor elproduktionen først og fremmest kommer fra vedvarende energi som f.eks. sol og vind. I de tidlige timer af døgnet (fra kl. 00:00 til 07:00) ser vi stabile priser, hvorefter prisen falder markant fra formiddagen til sidst på eftermiddag.
Prisen kan være negativ, og det betyder, at produktion overstiger forbruget, så din virksomhed i princippet bliver betalt for at bruge strøm - set ud fra den rene elpris der offentliggøres på elbørsen.
Når vi ser en duck curve, ser vi så, at prisen stiger fra sidst på eftermiddagen til midnat. Prisstigningen skyldes en mindre elproduktion sammen med det øgede forbrug. Den kurve, prisudviklingen skaber, kaldes for en duck curve, fordi prisgrafen danner silhuetten af en and.
Begrebet dunkelflaute er tysk og betyder direkte oversat: mørke og vindstille. Kurven ser vi typisk fra kl. 17-21 i det sene efterår eller om vinteren, hvor vi ser ekstremt høje priser.
Forbruget i det tidsrum er typisk højt der, mens elproduktionen fra vedvarende energikilder som sol og vind er minimalt – fordi det typisk er meget overskyet. Det overskyede vejr betyder, at der er mindre sol, samtidig med at der er typisk meget lidt vind.
I dunkelflaute-perioder vil de dyre fossile energikilder som naturgas presse elprisen opad.
Hitzeflaute er tysk og betyder varme og vindstille. Fænomenet ser vi oftest om sommeren, når vejret er varmt og vindstille. Det varme og vindstille vejr medfører, at produktionen af solenergi er ekstra stor, og det giver lavere elpriser – særligt i dagtimerne.
Ved hitzeflaute vil elprisen så stige igen, ofte markant, fordi solproduktionen begynder at falde, mens elforbruget fortsat er stort til madlavning, kølingsanlæg og så videre. Den efterspørgsel på energi, når det bliver mørkt, skal så dækkes af dyre fossilbrændsler – og det giver højere elpriser.
Snorkeling hours er et relativt nyt begreb i elmarkedet og beskriver en situation, hvor elprisen bevæger sig omkring 0,00 øre/kWh. Når spotprisen nærmer sig 0,00 øre/kWh, kommer elproduktionen fra vedvarende energi, som kan dække forbruget over hele døgnet.
Elprisen rammer 0,00 øre/kWh, fordi sol- eller vindenergi er ’gratis’ og ikke kan købes – modsat f.eks. naturgas og kul. Samtidig kan ’snorkeling hours’ være udtryk for øget fleksibilitet på efterspørgsel f.eks. øget forbrug, som gør at prisen ikke går under 0,00 øre/KWh.
Både duck curve, dunkelflaute, snorkeling hours og hitzeflaute viser, hvordan spotpriserne kan svinge mellem ekstremt høj og ekstremt lav. Så lav faktisk, at prisen kan være negativ, og det betyder, at produktionen overstiger forbruget, så du som virksomhed bliver betalt for at bruge strøm.
Hvis du lægger mærke til, hvordan spotprisen udvikler sig og sammenholder det med, hvordan dit elforbrug fordeler sig – så får du et praj, om du har den rigtige elaftale. Hvad du skal vælge, afhænger af flere ting, som du kan se. Og er du i tvivl om noget som helst, kan vi hjælpe dig med at finde den rigtige løsning for dig og din bundlinje.
Helt overordnet set er der to elaftaler at vælge imellem på elmarkedet – og forskellen er, om du vil have en variabel pris eller en fastpris. Hvad du skal vælge, afhænger af, om du vil udnytte prisdyk i markedet eller have ro på budgettet.