
Et skifte til Rhenus’ nyeste kølesmøremiddel har forbedret arbejdsmiljøet
Skiftet til Rhenus’ nye, mærkningsfrie kølesmøremiddel, Rhenus FU800, har givet RM Spaantagning et markant bedre arbejdsmiljø. Nu er alle lugt- og hudgenerne væk. Kølesmøremidlet er mærkningsfrit, og samtidig er Rhenus’ renseeffekt væsentlig bedre, så virksomheden undgår problemer i maskinerne.

Specialist på sit felt
RM Spaantagning er underleverandør og leverer til stort set alle brancher i dansk erhvervsliv. Virksomheden har specialiseret sig i komponenter indenfor fræsning, drejning og boring.
Personlig rådgivning
Det er derfor også vigtigt, at kølesmøremidlet kan anvendes bredt i alle materialer. ”Aluminium anløber for eksempel, hvis du bruger et kølesmøremiddel, hvor kvaliteten ikke er god nok. Derfor skal der være styr på olierne, og det har Lars Primdahl, som er vores faste rådgiver hos OK,” fortæller direktør Peter Sørensen.
I maskinfabrikken er vores kølesmøremiddel det allermest ømfindige, vurderer Peter Sørensen. ”Hvis vi anvender det forkerte produkt, kan der opstå mange problemer. Derfor er det også vigtigt for os, at vi har en leverandør som OK, der har al den viden om kølesmøremidler, som vi ikke selv har, og kan tilbyde den nødvendige support,” fortæller Peter Sørensen.
OK’s anbefaling forbedrede renseeffekten
Da Rhenus FU800 blev lanceret, anbefalede OK’s Lars Primdahl at RM Spaantagning skulle skifte kølesmøremiddel. Og det har også haft betydning for renseeffekten i maskinerne.
”Inden vi skiftede til Rhenus, oplevede vi problemer med renseeffekten i maskinerne. Men i dag skal vi ikke bruge unødig tid på at rense vores maskiner. Det klarer Rhenus’ kølesmøremiddel selv,” fortæller Peter Sørensen.

Fakta om RM Spaantagning
- Mere end 30 års erfaring med automatdrejning og fræsning af mindre emner og komponenter
- Råder over mere end 25 maskiner, der sikrer en fuldautomatisk 24 timers produktion
- RM følger med udviklingen og har gennemgået en større effektivisering og automatisering. Med de nye maskiner kan produktionen specialiseres endnu mere
- Arbejder med og leverer til mere end 100 faste kunder i Danmark og resten af Europa

Slut med dårlig luft i værkstedet
Skiftet til Rhenus’ smøremidler har også forbedret arbejdsmiljøet. ”Det vigtigste for os er, at vores medarbejdere kan tåle den olie, vi anvender. Og efter vi er skiftet til Rhenus, har vi ikke oplevet hudgener som tidligere,” fortæller Peter Sørensen.
Det nye kølesmøremiddel er mere miljøvenligt og mere langtidsstabilt – uden det er tilsat mere konservering. Og det gør hele forskellen.
”Et sted, hvor vi især kan mærke forskellen, er på lugtgenerne. Tidligere var luften tung efter en ferie, hvor maskinerne har stået stille i flere dage. Nu er der ingen dårlig luft i værkstedet,” fortæller Peter Sørensen.
Sparer tid med én leverandør
RM Spaantagning køber alle smøremidler hos OK. ”Det giver os en stor fordel at optimere så meget som muligt og at have alle olieprodukterne samlet hos én leverandør. Dels når vi skal dokumentere over for myndighederne, men også i høj grad i forhold til indkøb,” fortæller direktør Peter Sørensen.

”Det er også vigtigt, at vi har en leverandør, der kan levere hurtigt, når det er nødvendigt, og som har den specialiserede viden om olie, som vi ikke selv har,” slutter Jørgen Knap.
Har du også brug for smøremidler fra OK?

Har du brug for hjælp?
Har du brug for hjælp? Ring til os på 70 12 12 01 eller find selv svaret i vores hjælpesektion.