Spar på varmeregningen og klimaaftrykket med en jordvarmepumpe

Opvarmer du din virksomhed med olie eller gas? Så er der mange penge at spare, hvis du skifter til en jordvarmepumpe. Ofte kan du skære op til 50 % af din varmeregning og derudover nedsætte dit klimaaftryk.

Sådan fungerer jordvarme

Jordvarme udnytter solens energi, som er lagret i jorden. Slanger graves ned i jorden og opsamler varmen, som føres ind i en varmepumpe. Her omdannes energien til både varme og varmt brugsvand til din virksomheds bygninger.

Det er en driftssikker og energieffektiv løsning, der holder i op til 25 år, mens slangerne kan blive i jorden imellem 50-100 år.

Overvejer du jordvarme?

Her er det, du skal have styr på Hvis du overvejer at få et jordvarmeanlæg, er der nogle praktiske ting, du bør tjekke først. Vi giver dig overblikket, så du ved, hvad der skal til – og om det er den rigtige løsning for din virksomhed.

Har du den ideelle jordtype?

Jordtypen på din grund spiller en afgørende rolle for, om du kan få optimal effektivitet ved et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg opsamler mere energi i lerholdig jord end i sandet jord, fordi fugten i jorden afgiver varme.

Har du et areal, du kan bruge til nedgravning af slangerne?

Ved etablering af jordvarme gælder den tommelfingerregel, at du skal bruge dobbelt så meget jordslange, som du har kvadratmeter bygninger, der skal opvarmes. Jordvarmeanlægget kræver derfor også en vis størrelse udeareal, da slangernes graves ned med en afstand på ca. 1 meter.

Kan du få godkendelse af kommunen?

For at du kan få jordvarme, skal du lave en ansøgning til din kommune, hvor du bliver bedt om at komme med en række forskellige oplysninger om installationen og anlægget. Vi hjælper dig naturligvis gerne med ansøgningen, så du ikke skal stå med besværet selv.

Billig, energieffektiv varmekilde

Gravkoens skovl ved nedgravning til jordvarme

Med et jordvarmeanlæg kan du reducere din varmeregning helt op til 50 %. Der er særligt store besparelser at hente, hvis du i dag anvender oliefyr.

top