Bliv klogere på baseolie-grupperne

Baseolier bliver inddelt i fem grupper, som American Petroleum Institute (API) bestemte i begyndelsen af 1990erne. Her får du en forklaring på, hvad de forskellige grupper fortæller dig om smøreolien.

Gruppe 1

Baseolierne i gruppe 1 er traditionelt ældre baseolier, hvor de svagere kemiske strukturer bliver renset væk. Oliernes viskositetsindeks ligger typisk omkring 90-105.

Jo lavere indekset er, jo tyndere bliver viskositeten ved høje temperaturer, og jo tykkere bliver olien ved lave temperaturer.

Farvemæssigt varierer olierne fra rav til gyldent brune. Det skyldes svovl, nitrogen og mættede forbindelser i olien.

Gruppe 1

Gruppe 2

Det er traditionelt baseolier fra gruppe 1, der bliver brugt i industriolier. Men gruppe 2-olier vinder mere og mere terræn.

Baseolierne i gruppe 2 er typisk klare og farveløse på grund af det begrænsede indhold af sulfur, nitrogen og ringstrukturer.

Viskositetsindekset er typisk over 100. Er indekset over det begrænsede indhold af svovl, nitrogen og mættede forbindelser, betegnes olien som en gruppe 2 Plus.

Prismæssigt er der ikke længere den store forskel på baseolierne i gruppe 1 og 2.

Gruppe 2

Gruppe 3

Ligesom gruppe 2 er baseolierne klare og farveløse i gruppe 3. Men til forskel fra de mineralske olier får du et viskositetsindeks på mere end 120. Samtidig er olierne mere modstandsdygtige over for oxidation.

Kort fortalt …
American Petroleum Institute (forkortet API) har grupperet baseolierne i fem grupper. Både gruppe 1 og 2 betragtes som mineralske olier.

Når du kommer til gruppe 3, er der uenighed i branchen. Mens nogle betragter gruppe 3-olier som mineralske olie, betragter andre dem som syntetiske.

Kort fortalt, så viser gruppe 1, 2 og 3, hvordan den teknologiske raffineringsprocesser har udviklet sig over de sidste 70-80 år. Gruppe 4 og 5 er fuldsyntetiske olier.

Gruppe 4

I gruppe 4 er de fuldsyntetiske baseolier såkaldte polyalphaolefiner (PAO’er). Her får du typisk et viskositetsindeks over 120, som gør olierne i stand til at arbejde under både lave og høje temperaturer.

De fuldsyntetiske baseolier bliver ikke fremstillet ved raffinering eller destillation, men helt og aldeles kemisk. Det gør også olierne væsentligt dyrere end baseolierne i gruppe 1, 2 og 3. Til gengæld har fuldsyntetiske olier en længere levetid - og i sidste ende mulighed for bl.a. længere skifteintervaller.

Gruppe 4

Gruppe 5

Baseolierne i gruppe 5 er alle dem, der ikke passer ind i gruppe 1, 2, 3 og 4.

Det vil sige silikoner, phosphat-ester, polyalkylenglycoler (PAG), polyolestere og så videre. De fuldsyntetiske baseolier i gruppe 5 kaldes typisk estere.

Gruppe 5

Lad os få en snak om dine behov

Hvad du skal vælge, er altid individuelt, og derfor starter vi altid med at gennemgå dine maskiner, inden vi anbefaler en bestemt olie. Naturligvis er det ikke på alle maskiner, det vil give mening at anbefale en fuldsyntetisk olie.

Du er velkommen til at ringe til os på 70 12 12 01, hvis du er i tvivl om noget som helst.

Ring op

Konsultation om smøremidler
top