Fødevareegnede smøremidler: Har du tekniske spørgsmål?

Her på siden får du et hurtigt overblik over nogle af de tekniske aspekter ved fødevareegnede smøremidler. Vi giver dig svar, så du hurtigt kan komme i gang med at anvende dem på den mest optimale måde.

Hvad gør jeg, hvis udstyr eller driftsbetingelser ændrer sig?

Hvis dine driftsbetingelser ændrer sig radikalt, kan det være værd at overveje, om du skal skifte smøremiddel. Der vil være risiko for, at baseoliens viskositet ikke længere er korrekt i forhold til at sikre optimal smøring af dit maskineri.

OK kan lave beregninger, der fortæller dig, hvilken viskositet smøremidlet skal have i forhold til den konkrete opgaves driftsbetingelser – det vil sige lejetype, omdrejningshastighed og temperatur.

Hvad er de rette smøremidler?

De rette smøremidler er dem, der passer til dine maskiner og driftsbetingelser. Fordelen ved at bruge de rette smøremidler er, at du får optimal smøring, altså at du får en adskillelse af de bevægelige dele ved driftsbetingelser. Og det er helt afgørende for, at dit maskineri ikke slides unødvendigt.

Hvorfor er en olieanalyse en god idé?

En olieanalyse er en kontrol af oliens og maskineriets aktuelle tilstand. Du finder altså ud af, om olien er så slidt, at den skal skiftes, ligesom du bliver klogere på, om der er tegn på unormalt slid og begyndende havari i dit maskineri - eller om det hele bare kører perfekt.

Du kan også bruge olieanalysen til at optimere dine skifteintervaller og dermed opnå en økonomisk besparelse.

Hos OK kan vi hjælpe dig med at få lavet en olieanalyse - alt sammen med det formål at holde olien og maskineriet længst muligt i live og dermed spare dig penge.

OK laver også olieanalyse for dig

Bland ikke smøremidler

Normalt er det en dårlig idé at blande smøremidler, med mindre du har fået udarbejdet en kompatibilitetstest. Det er nemlig vigtigt at vide, om produkter er kompatible, ellers kan der ske utilsigtede reaktioner ved blandingen. Få derfor udarbejdet testen, hvis du er i tvivl.

Derudover gælder det, at hvis du blander et fødevareegnet smøremiddel med et konventionelt produkt, vil blandingen ikke længere være fødevareegnet.

Hvis du blander et fødevareegnet smøremiddel med et konventionelt produkt, vil blandingen ikke længere være fødevareegnet

Husk at flushe, når du skifter smøremiddel

Skifter du til et fødevareegnet smøremiddel, er det vigtigt, at du flusher dit udstyr. På den måde får du et rent, fødevareegnet smøremiddel og undgår rester.

Flusher du dit system, sikrer du, at du starter med rene, fødevareegnede smøremidler.

Mand i skjorte

Har du fuld sporbarhed?

Er uheldet ude, er det altafgørende, at du har fuld sporbarhed, og at dokumentationen er i orden. Det kan være et NSF-certifikat, typisk H1. Alternativt dokumentation for, at smøremidlet er certificeret efter ISO 21469, der er en mere udbygget certificering. ISO 21469 sikrer dig, at smøremidlet er fremstillet, håndteret og opbevaret under sikre forhold. Hos OK får du fuld sporbarhed, og vores MobilTM smøremidler er ISO 21469-certificeret.

top