5 tips: Sådan får du styr på smøremidlerne i din fødevareproduktion

Der er flere ting, du skal tage højde for, når du arbejder med smøremidler og fødevarer. HACCP’en, for eksempel, er et af de steder, hvor mange ‘glemmer’ smøremidlerne. Her får du fem tips til, hvordan du sikrer dig og undgår store, dyre tilbagetrækninger.

1. Husk HACCP og fabriksgennemgang

Det er vigtigt, at du husker at medtage smøremidlerne i din HACCP-analyse, så du har styr på, hvor i produktionen, der er risiko for kontakt mellem smøremidler og dine fødevarer. Derefter kan du træffe det rette valg om, hvilke produkter du skal bruge.

Tag også en fabriksgennemgang og kom helt ud i lagerrummet. Fremgår det tydeligt, hvad der er hvad? Husk også, at fødevareegnede smøremidler skal opbevares adskilt fra øvrige smøremidler og kemikalier.

Læs også: Husk smøremidlerne i din HACCP

Mand fortæller om smøremidler

2. Tjek dine smøremidler og din dokumentation

Din HACCP-analyse fortæller dig, om der er risiko for, at dine smøremidler kommer i kontakt med dine fødevarer - hvis de gør det, er det vigtigt, at du f.eks. bruger et NSF H1- eller NSF 3H-certificeret smøremiddel.

Når Fødevarestyrelsen aflægger besøg, skal du desuden kunne fremvise dokumentation for, at dine smøremidler er sikre og egnede til fødevareproduktion. Derfor skal du have styr på dokumentationen.

Se mere om dokumentation

Mand fortæller om smøremidler

3. Tjek, om du har styr på MOSH og MOAH?

EU har dokumenteret, at MOSH og MOAH kan være sundhedsskadelige. Derfor har mange lige nu fokus på at minimere mineralolier i de smøremidler, du bruger – og derfor får du her overblik over, hvordan du sikrer dig, at dine fødevarers indhold af MOSH/MOAH ikke overskrider EU’s anbefalinger.

Bliv klogere på EU's anbefaling 2017/84

Mand fortæller om smøremidler

4. Husk flush af system, hvis du skifter smøremiddel

Hvis du vil skifte fra et konventionelt til et fødevareegnet smøremiddel, anbefaler vi at flushe udstyret, inden du fylder det nye smøremiddel på.

Er der blot en lille rest tilbage af det konventionelle smøremiddel, vil det nemlig betyde, at produktet ikke længere er fødevareegnet. Mere generelt kan det heller ikke anbefales at blande forskellige smøremidler, medmindre de er kompatible.

5. Stil krav til din leverandør

Som fødevare- og emballageproducent har du ansvaret for dokumentationen, f.eks. ved audit og tilsyn. Men det behøver ikke at være din opgave. Stil krav til din leverandør, så du får:

  • fuld sporbarhed
  • en klar tilbagetrækningsprocedure
  • overensstemmelseserklæringer, allergenebreve, osv.

Husk at dine dokumenter aldrig må være ældre end 3 år. Og at din leverandør skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Mere om dokumentation og sporbarhed

 

top